|
Kvækerne er et religiøst fællesskab, også kendt under navnet "Vennernes religiøse Samfund". Samfundet blev grundlagt af George Fox, som blev født i England i 1624. Hans alvorlige søgen efter religiøse sandheder, var gennem lang tid forgæves og førte til stærk tvivl og håbløshed. Da fik han en stærk åndelig oplevelse, som overbeviste ham om, at der inden i hver enkelt af os findes en kilde af lys, som kan lede os videre. Således opstod et af de grundlæggende kvækerbegreber, som skiftevis omtales som "Det indre lys", "Sandheden", "Forandringskraften", eller "Det af Gud i ethvert menneske". Et væsentligt træk ved Vennernes Samfund er den stille andagt. Mødelokalet er enkelt udstyret og fuldstændig uden religiøs udsmykning. Stole eller bænke anbringes i en cirkel eller firkant med et bord i midten, hvorpå der kan stå et lys og/eller en buket blomster. Kvækerne kommer ind og sætter sig i stilhed. Sammen søger de åndelig ledelse. Det sker, at der intet siges under andagten, men ofte brydes stilheden een eller flere gange, når nogen føler at have fået et budskab at bringe videre. |
|
Kvækerne mødes hver søndag i København |
|
|
|
|
Vi holder andagt fra klokken 10 - 11. Har du lyst til at deltage i en kvækerandagt, er du altid velkommen. Du kan evt. starte med at deltage i en "Lysmeditation" som er en andagt med guided indføring til den meditative stilhed. Lysmeditation har vi som regel een gang hver måned. Efter en andagt vil der i almindelighed være mulighed for at tale med de tilstedeværende kvækere, og høre, hvad de finder væsentligt i kvækernes tro og virke. Kom og hør, hvad vi mener, vi har at byde på, udover te og kaffe.
Adressen er
KvækerneDrejervej 15, 4.2400 København NV (tæt ved Nørrebro station) |
|