Seneste Nyt
Kvækeren James Turrell vil skabe underjordisk lys-katedral i Aarhus PDF Udskriv Email

Af Niels Kjær

Kunstmuseet ARoS i Aarhus har netop præsenteret planerne for en udvidelse af museet, der forventes at stå færdig i 2018. Der bliver tale om tre underjordiske rum, hvoraf den amerikanske verdenskunstner James Turrell skal stå for de to.

James Turrell kaldes undertiden ”vor tids Michelangelo”. Han er praktiserende kvæker og arbejder i næsten alle sine værker med lyset som medie. Selv siger han herom: ”Min interesse er i lys. Lyset er altid i bevægelse, så jeg skaber rum for at indsamle og fastholde det… Vi ærer ikke lyset. Jeg vil styrke det bånd, så vi kan føle lyset, så vi kan bade i det.”

Turrell har blandt andet skabt nogle rum, som han kalder ”skyspaces”. Et skyspace er et lukket rum, hvor man gennem en åbning i loftet kan betragte et udsnit af himlen. Efter samme koncept har Turrell designet flere mødehuse for kvækere. I 2013 præsenterede Guggenheim i New York en række værker af Turrell på en stor udstilling, som jeg havde den glæde at se – en oplevelse af religiøse dimensioner.

I Aarhus vil James Turrell bygge et skyspace, en underjordisk katedral, der får navnet The Dome, hvor kun den store kuppel med åbningen mod himlen ligger over jorden. Ligeledes planlægger han en kugleformet, sfærisk lysinstallation, kaldet The Sphere.

Direktøren for kunstmuseet ARoS, nordmanden Erlend Høyersten (tidligere direktør for kunstmuseerne i Bergen), har besøgt James Turrell i hans hjem i Maryland, USA. Under besøget deltog han sammen med Turrell i et kvækermøde, og bagefter skrev Erlend Høyersten: ”I en time var vi stille, alene med vores tanker og refleksioner, men samtidig sammen med en masse andre. I en time så vi lyset skinne gennem grene og blade og spille på gulvet. I en time så vi mennesker være til stede i sig selv, i kontemplation. Brikkerne begyndte at falde på plads…”

I et interview med dagbladet Politiken om den planlagte underjordiske Dome i Aarhus spørger journalisten direkte Erlend Høyersten: ”Er det så meningen, man skal finde Gud nede i kælderen?”. Høyersten svarer grinende: ”Altså, hvis du kommer på besøg og møder Gud på ARoS, er det en bonus. Så er det billigt for de penge.”


 
Hjælp! Hvad skal jeg gøre i en hel time i stilhed? PDF Udskriv Email

alt


Oversat fra svensk tidligere i år forsøger den lille pjece på 39 sider at

give et indblik i hvad den stille andagt går ud på:

1. Er meditation og kvækerandagt det samme?

2. At sætte sig til rette i andagten.

3. At tage del i andagten.

4. At være en del af andagten.

Hvis du har lyst til at læse lidt mere om det kan pjecen fås gratis hos os.

 


Copyright © 2017 Kvækerne i Danmark. Alle rettigheder reserveret.
Joomla! er fri software udgivet under GNU/GPL licens.